NOAH

19. september
2026

Tobakken
Kl. 20.00
350 kr
NOAH er tilbage med nye pop-ørehængere


NOAH brød igennem med sit debutalbum i 2013, hvor sange som ”Over Byen”, ”Alt er Forbi”, ”Det Okay” og ”Før Vi Falder” var med til at definere en ny musikalsk æra i Danmark og tage ham rundt på udsolgte scener i hele landet.

NOAH tog hitlisterne og radioerne med storm, og med sine nu over 130 millioner streaminger på samvittigheden, alene på Spotify, er sangeren og sangskriveren stadig én af landets mest lyttede artister.


”Jeg husker det som en tid, hvor verden åbnede sig – vi var naive og unge og alting var så umiddelbart. Vi drev bare med det så godt vi kunne, og det var vildt at få lov at opleve”, fortæller NOAH om sin debutperiode.


I dag er sangene en solid del af den danske musikhistorie, og de er blevet en del af noget, som næsten alle danskere har et forhold til. De lever overalt – i foreningslivet, i håndboldhaller, til stævner, og til afslutning på efterskolen. Med dét, har NOAH bevist at kunne det, som kun er de færreste forundt, nemlig at skrive tidløse sange der kan blive til evergreens og leve videre gennem tid og generationer.

Efter 19 års musikkarriere har den 36-årige sanger de seneste år trukket sig lidt tilbage og diverse turneer blev sat i bero for at lade op. Med tiden og distancen kom savnet til navnet og lysten til at skrive musik igen.

NOAH skaber musik, folk kan spejle sig i.


”Jeg håber, at folk kan finde noget i mine sange, der taler til dem – noget hvori de kan se sig selv. For mig handler det om at tro på, at der altid er noget at lære, selv fra de sværeste tider – det er sådan jeg selv skaber og bruger musik”, afslutter NOAH


NOAH kommer til Tobakken til efteråret.

Læs mere
Praktisk info
Pris

350 kr

Dato

19. september 2026

Spilletidspunkt

Kl. 20.00

Dørene åbner

Kl. 19.00

Opstilling

Ståpladser

Arrangør

Tobakken

Obligatorisk garderobe

 

Vi gør dig opmærksom på, hvis du har jakke eller andet overtøj med, så skal dette afleveres i garderoben. Det er ikke muligt at medbringe i salen. Garderoben er inkluderet i billetgebyret, så du har allerede betalt for garderoben, når du ankommer til Tobakken.

Kørestolsbrugere

Tlf. 76 10 90 10

Billetter til kørestolspladser på Tobakken købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 alle hverdage fra kl. 10.00 til 16.00