Mekdes Acoustic

14. januar
2027

Tobakken
Kl. 20.00
250 kr

Oplev Mekdes som aldrig før, når han indtager Tobakken med sit mest personlige og ærlige projekt

Den 9. januar 2026 udgav Mekdes albummet “The Boy I Am” – et stærkt og dybtfølt værk, der markerer en ny kunstnerisk æra. Albummet er resultatet af tre års intens personlig udvikling, hvor Mekdes har udfordret sit eget selvbillede og brudt med tidligere begrænsninger. Resultatet er musik, der både er sårbar, frigørende og kompromisløst ægte.

Efter store koncerter i foråret og en travl festivalsommer drager Mekdes nu ud på en landsdækkende tour i et intimt, akustisk setup. Her kommer publikum helt tæt på både musikken og mennesket bag.

På scenen får han selskab af Andres Skovbjerg og Phillip Leonhard, og sammen skaber de et nærværende liveformat, hvor følelserne får frit spil. Publikum kan se frem til en koncertoplevelse, der bevæger sig gennem hele følelsesregisteret – fra det stille og eftertænksomme til det kraftfulde og opløftende.

Mekdes er kendt for sin kompromisløse tilgang som independent-artist, hvor han selv styrer sin musikalske retning. Hans unikke stemme og stærke sangskrivning har allerede sikret ham både priser og nomineringer – herunder P3 Guld Talent-prisen og flere DMA-nomineringer. Mange vil også kende ham fra hittet “Føles Godt” med URO samt hans optræden i Toppen af Poppen.

Nu er han klar til at møde sit publikum igen:

“Jeg glæder mig til at sprede god energi og få den tilbage. Mit publikum er så kærligt – det er noget helt særligt at opleve.”

Glæd dig til en intens og personlig koncertoplevelse, hvor du ikke bare lytter – men mærker musikken.

Læs mere
Praktisk info
Pris

250 kr

Dato

14. januar 2027

Spilletidspunkt

Kl. 20.00

Dørene åbner

Kl. 19

Opstilling

Nummererede siddepladser

Arrangør

Tobakken

Obligatorisk garderobe

 

Vi gør dig opmærksom på, hvis du har jakke eller andet overtøj med, så skal dette afleveres i garderoben. Det er ikke muligt at medbringe i salen. Garderoben er inkluderet i billetgebyret, så du har allerede betalt for garderoben, når du ankommer til Tobakken.

Kørestolsbrugere

Tlf. 76 10 90 10

Billetter til kørestolspladser på Tobakken købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 alle hverdage fra kl. 10.00 til 16.00