Tobakken er et spillested med åbne arme og åbent sind. Vi tror, at det er i samarbejde med andre, vi udvikler os og bliver bedre. Derfor samarbejder vi både med det lokale kultur- og erhvervsliv
På Tobakken samarbejder vi med en række lokale kulturinstitutioner, -foreninger og -aktører, og vi rækker armene ud mod kunstnere, ildsjæle og kreative mennesker med gode og anderledes ideer.
Ligeledes ser vi det som en af vores fornemmeste opgaver i samarbejde med Esbjerg Kommune og det lokale erhvervsliv at bidrage til, at vi sammen skaber de bedste rammer for, at det rytmiske musikliv kan blomstre og udvikle sig i Esbjerg. Sammen kan vi gøre Esbjerg til en attraktiv musik- og kulturby, der også trækker de største danske og internationale artister til byen.
Vil du spille på Tobakken?
Er du musiker, spiller i et band eller en anden form for kulturaktør, og har du en god idé, der kan samle mennesker om musikoplevelser, så er du mere end velkommen til at tage fat i os.
Skriv til booker Sune Rasmussen på sr@tobakken.dk, og send gerne din musik med.
Vi lytter løbende til de mange gode forespørgsler, som vi modtager. Men vi får også langt mere god musik og fede idéer til events, end vi kan nå at præsentere på vores scener, så vi kan desværre ikke garantere noget.
Advisory Board
Tobakkens kunstneriske advisory board har til formål at rådgive og stille forslag til Tobakkens programafdeling, og sammen arbejder vi aktivt for at inddrage vækstlag og sikre mangfoldighed i kulturudbuddet på Tobakken.
I øjeblikket består advisory boardet af følgende repræsentanter fra lokale musik- og scenekunstforeninger:
Henrik Flohr (The Tobacco Club),
John Vestergren Laursen (Musikby Esbjerg)
Gustav Alvarez Jensen (Kanten Esbjerg)
Tina Liv Slott Andreasen (Rytmisk Farvelade Forening)
Irena Fressl (Konfus Esbjerg)
Mikkel Stokholm (Powderhog Family)
Thomas Andersen (Ribe MetalFestival)
Kommercielle partnerskaber
Vi oplever en enorm opbakning og støtte til Tobakken blandt det lokale erhvervsliv gennem kommercielle partnerskaber. Allerede nu har vi et stort og attraktiv erhvervsnetværk, og flere gange om året samles vi om store musikoplevelser på Tobakken, hvor både det sociale, hyggen og netværket er i fokus.
Med den stærke opbakning fra erhvervslivet kan vi skabe et spillested, der også gør sig bemærket uden for Esbjergs bygrænse, med et ambitiøst og alsidigt musikprogram med de største stjerner fra ind- og udland.
Vil du være med til at skabe et attraktiv spillested for både os, der bor i byen, og dem, der kommer på besøg, og samtidigt blive en del af et stærkt erhvervsnetværk i Esbjerg? Så kontakt kommerciel chef Christine Bendixen på cb@tobakken.dk eller på 76 10 90 08