Tag med på en enestående musikalsk rejse med The Wailers, når det legendariske reggaeband markerer 30-års jubilæet for Bob Marley & The Wailers’ anerkendte opsamlingsalbum Natural Mystic: The Legend Lives On
Efter succesen med deres 2024-koncert i Musikhuset i Esbjerg, der hyldede Bob Marley & The Wailers’ legendariske album Legend, er The Wailers klar til at fremføre hele albummet Natural Mystic: The Legend Live On live på scenen og give dig en unik og medrivende oplevelse.
Nu får du nemlig chancen for at opleve The Wailers i Esbjerg, når bandet fejrer den rige arv fra Natural Mystic: The Legend Lives On og samtidig fremviser den banebrydende kunstneriske kraft i Evolution, deres nyeste album fra 2024. Så vær med til en koncert fyldt med kærlighed, sammenhold og de stærke, opløftende vibes fra reggae, når The Wailers gæster Tobakken.
Et legendarisk album hyldes
Albummet Natural Mystic: The Legend Lives On fungerer som en tilføjelse til opsamlingsalbummet Legend fra 1984. Mens Legend hovedsageligt fokuserer på kærlighedssange, udforsker Natural Mystic fra 1995 Bob Marleys mere politiske og religiøst inspirerede værker, hvilket giver en afbalanceret indsigt i hans musikalske arv. Albummet åbner med titelnummeret Natural Mystic, hvor Marley advarer om nødvendigheden af at “møde virkeligheden nu” midt i global uro og forandring. Andre bemærkelsesværdige numre inkluderer Africa Unite, So Much Trouble In The World og Iron Lion Zion, som hver især udforsker temaer som enhed, samfundsmæssige udfordringer og personlig styrke.
I sine fars fodspor
The Wailers bliver i dag ledet af Aston Barrett Jr., der er søn af Aston ”Family Man” Barrett – den originale bandleder i Bob Marleys backingband.
I filmen Bob Marley: One Love er det i øvrigt netop Aston Barrett Jr., der spiller rollen som ”Family Man” Barrett, så cirklen er efterhånden sluttet. Under Aston Barrett Jr. ledelse bevarer The Wailers ikke kun deres tidløse lyd, men beriger den også med nye dimensioner.
I 2024 udgav The Wailers deres banebrydende album Evolution, produceret af Grammy-vinderen Emilio Estefan Jr. på Crescent Moon Records. Dette moderne mesterværk kombinerer tidløse reggae-rytmer med latin- og caribiske toner. Sange som Love Should Be Free har betaget publikum verden over og høstet anerkendelse for deres modige og opløftende budskaber om kærlighed, sammenhold og social forandring. Med dens visionære produktion og kunstneriske dybde modtog Evolution en Grammy-nominering den 8. november 2024, hvilket cementerede albummets status som en moderne reggae-klassiker og bekræftede The Wailers’ relevans og indflydelse i musikindustrien.
Når The Wailers gæster Tobakken, kan du se frem til en komplet live-fremførelse af Natural Mystic: The Legend Lives On, hvor de klassiske numre vækkes til live på scenen sammen med andre klassikere og udvalgte numre fra det Grammy-nominerede Evolution.
Koncerten er en unik blanding af nostalgi og moderne reggae-rytmer, der gør hver koncert til en uforglemmelig oplevelse.
Det praktiske
Arrangør: Tobakken
Doors: Dørene åbner kl. 19:00
Aldersbegrænsning: Der er ikke nogen aldersbegrænsning, men vi anbefaler, at børn følges med en voksen
Info til kørestolsbrugere: Billetter til kørestolspladser på Tobakken købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 alle hverdage fra kl. 10:00 til 16:00