The Tobacco Club Presents #2

9. maj
2026

Tobakken
Kl. 14.00
70 - 120 kr

The Tobacco Club Presents #2  – en hel dag med lokal kultur og musik


Lørdag den 9. maj inviterer The Tobacco Club til en heldag på Tobakken, hvor Esbjergs kulturliv folder sig ud – fra åbent kulturhus om eftermiddagen til livekoncerter om aftenen.


Fra kl. 14.00 til 18.00 kan du opleve et åbent kulturhus med åben scene i Tobakkens café. Her præsenterer lokale foreninger, kunstnere og kulturaktører korte indslag, der giver et unikt indblik i bredden af Esbjergs kreative miljø. Publikum inviteres helt tæt på – og der er plads til både nysgerrighed, nye møder og inspiration på tværs af kulturmiljøer.


Når eftermiddagens program slutter, fortsætter dagen med livekoncerter fra kl. 20.00, hvor fire lokale bands indtager scenen: HÅNDHOLDT, Rævesøvn, FAR og SuperCollider. 


Publikum kan glæde sig til en alsidig aften, der bevæger sig fra nordisk folk og eftertænksomme sange til energisk og tung rock.


The Tobacco Club Presents er mere end bare et arrangement – det er et samlingspunkt for byens kulturliv og en fejring af de mange lokale kræfter, der er med til at skabe liv og fællesskab i Esbjerg.

Læs mere
Praktisk info
Priser

70 - 120 kr

Dato

9. maj 2026

Spilletidspunkt

Kl. 14.00

Dørene åbner

Kl. 13.30

Arrangør

The Tobacco Club

Obligatorisk garderobe

 

Vi gør dig opmærksom på, hvis du har jakke eller andet overtøj med, så skal dette afleveres i garderoben. Det er ikke muligt at medbringe i salen. Garderoben er inkluderet i billetgebyret, så du har allerede betalt for garderoben, når du ankommer til Tobakken.

Kørestolsbrugere

Tlf. 76 10 90 10

Billetter til kørestolspladser på Tobakken købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 alle hverdage fra kl. 10.00 til 16.00