Tessa & Artigeardit

11. april
2026

Tobakken
Kl. 20.00
375 kr
Glæd dig til en kæmpefest, når nogle af Danmarks mest markante artister Tessa og Artigeardit indtager Store Sal med alle deres hits. Sanger og sangskriver Karoline Mousing begynder aftenen og sørger for at varme salen om


GEN:LYD er en tilbagevende aften på Tobakken med de hotteste og mest markante navne, som dominerer de danske hitlister – og denne gang kan du på en og samme aften opleve Tessa og Artegeardit.

Det bliver en eksklusiv aften med hits og kæmpe energi, der giver genlyd langt ud over Esbjergs bygrænse, og som du på ingen måde vil gå glip af.


Artigeardit

Artigeardit har skabt et unikt musikalsk og visuelt univers, som har sat et markant aftryk på den danske musikscene. Gennem ærlige tekster og en ikonisk lyd fortæller han historier fra sit eget liv.

Med sit fjerde album Længe leve fra 2023 cementerede Artigeardit sin position som en af landets mest betydningsfulde rappere. Albummet høstede stor ros fra både fans og anmeldere, og året bød på tre store priser – bl.a. Årets Danske Album og Årets Dansk Livenavn ved Danish Music Awards samt P3 Prisen.

Artigeardit er kendt for sin ægte, uforudsigelige energi – en kunstner, der konstant udfordrer rammerne og fastholder sit helt eget udtryk.


Tessa

Tessa har på rekordtid etableret sig som en af de mest toneangivende skikkelser i dansk hiphop. Hun slog for alvor igennem i 2019 med singlerne Snakker For Meget og Ben, hvor hendes selvsikre levering, skarpe rim og kompromisløse attitude straks skilte hende ud fra mængden.

Tessa er kendt for sin ærlige og ufiltrerede tilgang til musikken – hun rapper om alt fra livet på gaden og personlige kampe til selvtillid, kvindelig styrke og frigørelse. Med sin rå energi og stærke scenetilstedeværelse har hun gjort op med gamle forestillinger om, hvordan en kvindelig rapper skal lyde eller opføre sig, og hun har banet vejen for en ny generation af stemmer i dansk hiphop.

I 2023 udgav hun sit længe ventede debutalbum Tessas Hævn, som både fans og anmeldere roste for sin intensitet, ærlighed og dybde. Albummet viste nye sider af Tessa – både sårbare og reflekterede – uden at hun på noget tidspunkt går på kompromis med sin styrke eller autenticitet.


Support: Karoline Mousing

Sanger og sangskriveren har haft et begivenhedsrigt 2025 med tilstedeværelse på hitlisterne med numrene Undskyld og Urørlig med Dos Santos.

Karoline Mousings karriere begyndte på TikTok med sangen Ulykkelig, som blev startskuddet på hendes karrierer, og hun har allerede udsolgte headliner-koncerter bag sig.

Karoline Mousing er opvokset i Randers, og de randrusianske rødder er noget, der præger den unge sangers tekster, der er fyldt med bars-agtige linjer om selvagtelse og gamle ekskæresters idiotiske opførsel


“Der er sgu ikke så meget pis med os fra Randers – og det er typisk ud fra det standpunkt, at jeg skriver musik. Det behøves ikke pakkes ind, og det må gerne være råt for usødet. Sandheden gør jo som bekendt ondt, haha


Vi ses til GEN:LYD på Tobakken. En koncertaften, hvor de største danske artister – dem, der fylder hitlisterne, feeds og fællesskabet – står på scenen. Sammen skaber vi en kæmpefest og en energi, du ikke vil gå glip af.

Læs mere
Praktisk info
Pris

375 kr

Dato

11. april 2026

Spilletidspunkt

Kl. 20.00

Dørene åbner

Kl. 19.00

Arrangør

Tobakken

Obligatorisk garderobe

 

Vi gør dig opmærksom på, hvis du har jakke eller andet overtøj med, så skal dette afleveres i garderoben. Det er ikke muligt at medbringe i salen. Garderoben er inkluderet i billetgebyret, så du har allerede betalt for garderoben, når du ankommer til Tobakken.

Kørestolsbrugere

Tlf. 76 10 90 10

Billetter til kørestolspladser på Tobakken købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 alle hverdage fra kl. 10.00 til 16.00

Aldersgrænse

Info

Der er ikke nogen aldersbegrænsning, men vi anbefaler, at børn følges med en voksen