South of Sundays

  • Dato: 5. september 2025
  • Tidspunkt: 20.00
  • Sted:
    Tobakken
    Gasværksgade 2
    6700 Esbjerg
  • Kategori: Uncategorized
  • Billetpris: 200 kr.

Nu er Johnny Houmark tilbage med nye musikalske legekammerater i den fire mands stærke rockcombo; South Of Sundays. Med fornyet blod på tanden er Houmark og resten af bandet klar til både at bide fra sig og ikke mindst bide sig fast i den danske rockscene

Et nyt kapitel skal skrives og med 11 nye sange indspillet i 2024, blev bandets debutalbum Honey Tongue færdiggjort hos selveste Jacob Hansen som bl.a. står bag Volbeats, D.A.D. og Dizzy Mizz Lizzys mange flotte pladeproduktioner. Albummet ramte gaden i januar 2024 og skiven kastede hurtigt gode anmeldelser af sig. Gaffa kvitterede således med 5 ud af 6stjerner og ordene; ”South Of Sundays leverer med Honey Tongue et stærkt og varieret rock-album i starten af 2024, som har stort potentiale”. I en anden topanmeldelse fra Metalized, stemmes der i med ”Fedt nyt dansk rock band med en international sound”.

Bandet røg i A-rotation på MyRock Radio og på RockRadio.dk blev South Of Sundays udtaget til “Spot Of The Week” band. Undergrundsradioer i både USA, England, Skotland, Chile, Argentina, Spanien og Polen har også taget musikken til sig og albummet har ligeledes ledt til interviews i både Jyske Vestkysten, Metalized og Vesterbro Rock Radio.

I sommeren 2024 blev bandet håndplukket til at spille på Smukfest. Her var Gaffa igen på banen og skrev: ”Hvor første band var meget unge, er andet band anderledes modne. South Of Sundays er et solidt rockband, der spiller en bluesy og tung vestjysk rawk, som om de sidste 30 år slet ikke er sket. Alder og erfaring giver en helt anden gravitas på scenen, og de rocker solidt”. TakRock var også på pletten og skrev: ”South Of Sundays gav den bundgas på Live Camp scenen i går på åbningsdagen for Smukfest. Det var en fremragende rockkoncert, som både samlede publikum om scenen og samtidigt fik braget hul i skydækket”.

2024 har været et hæsblæsende år for bandet og det sluttede da også af med en nominering til årets bedste single ved dette års Den Hårde Tone Award Show hvor bandet blev nomineret blandt 5 andre acts for nummeret ”Don’t Wanna Hear It On A Sunday”. Gaffa tilføjede også bandet til deres ”10 bedste singler fra de 10 bedste danske albums i 2024” og ligeledes indstillede Gaffa også bandet til afstemning ved Gaffaprisen i kategorierne: “Årets Nye Danske Navn”, “Årets Danske Udgivelse” samt “Årets Danske Hardrock/Metal Udgivelse”!

– Med alt det i bagagen er South Of Sundays sat stærkt op til et spændende 2025, hvor koncertkalenderen i foråret og sommeren kommer til at afsløre live jobs i både indland og udland! South Of Sundays er

Bag South of Sundays finder man den tidligere Powderhog-frontmand; Johnny Houmark. Med Powderhog udgav Houmark to anmelderroste albums på danske Trechoma Records (“Powderhog” 2007 / “Return Of The Gaucho” 2010). Begge albums blev fulgt op af koncerter i både Danmark, Tyskland, Norge og Sverige. MTV i USA stod på spring med lovning om skærmtid og flere udenlandske og danske anmeldere roste bandet til skyerne for deres ægte, uomtvistelige nerve og energi. Fyens Stifttidende skrev: “Endelig noget dansk stenerrock med smæk for skillingen og en vokal, der kan brænde stepper af”. B.T.s Henning Høeg kvitterede sågar med overskriften: “Powderhog i Metallica klasse” og tilføjede “Johnny Houmarks stemme er gjort af det stof, som rockhistorien er spundet op omkring”.

Johnny Houmark – Vokal / Bas / Guitar
Morten Mohr – Guitar
Marcus Thue Honoré – Guitar
Mathias Fabricius – Trommer


Det praktiske

Arrangør: The Powderhog Family
Doors: Dørene åbner kl. 19:00
Aldersbegrænsning: Der er ikke nogen aldersbegrænsning, men vi anbefaler, at børn følges med en voksen
Info til kørestolsbrugere: Billetter til kørestolspladser på Tobakken købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 alle hverdage fra kl. 10:00 til 16:00