Peter Sommer

  • Dato: 31. oktober 2025
  • Tidspunkt: 20.00
  • Sted:
    Tobakken
    Gasværksgade 2
    6700 Esbjerg
  • Billetpris: 390 kr.

Kom på Tobakken og oplev Peter Sommer, når han tager dig med på en musikalsk rejse med nye sange fra albummet Verdens Volume og klassiske hits fra sin 20-årige solokarriere 

Med førstesinglen Broerne I Paris og en kuffert fuld af sange fra det nye album Verdens Volume fortsætter Peter Sommer sit dansksprogede strejftog ned i den europæiske sangskat og kommer forbi Esbjergs rytmiske spillested Tobakken med et nyt grand ensemble af nye og gode gamle musikalske rejsekammerater. 

For første gang i flere år kan man som stående publikum opleve nye sange, der letter på hatten til franske og belgiske ikoner som Serge Gainsbourg og Jacques Brel og de allerstørste hits fra Peter Sommers 20 år lange solokarriere. Alt sammen opført af et inferno af et rockband i et ekstravagant sceneshow oplyst af drømme, melankoli og tvivl, med tekster solidt rodfæstet i den danske virkelighed anno 2025.

Med Peter Sommer i front kan man lade sig omfavne, udfordre og byde op til dans af det til lejligheden skræddersyede ensemble bestående af legendaristen Palle Hjorth med Selina Gin, Anders Bach, Lars Skjærbæk, Søren Zahle og Jacob Haubjerg.


Som besynger af hverdagens kærlighed, hvor både rusen og rutinen skal tilgodeses, er Peter Sommer i en klasse for sig.”
Politiken ❤️❤️❤️❤️❤️


”Peter Sommer … synes at stå stærkere på scenen end nogensinde før …  Det var storslået fra det øjeblik, han åbnede munden.”
Jyllands-Posten ⭐⭐⭐⭐⭐


Det praktiske

Arrangør: Tobakken
Doors: Dørene åbner kl. 19:00
Info til kørestolsbrugere: Billetter til kørestolspladser på Tobakken købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 alle hverdage fra kl. 10:00 til 16:00