Pede B / Jonny Hefty & Jøden

  • Dato: 15. november 2025
  • Tidspunkt: 20.00
  • Sted:
    Tobakken
    Gasværksgade 2
    6700 Esbjerg
  • Billetpris: 285 kr.

Køb billetter til Pede B/ Jonny Hefty & Jøden, når de kommer og spiller på Tobakken. Glæd dig til en aften fyldt med dansk rap og HipHop, når Pede B indtager scenen og fremfører numre fra sit nye konceptalbum 28 DAGE EFTER, og Jonny Hefty & Jøden fremfører klassikere som; Gamle Dreng, Hamrer Løs, Muggen Røv, Kom Igen, Kylling og mange flere klassikere.


Pede B

På den danske musikscene handler det om at skille sig ud.
Det forsøger Pede B – både når det gælder liveshows og udgivelser. 

Konceptalbummet 28 DAGE EFTER er rapperens 17. plade og den udkom på en ret utraditionel måde. Fra den 1. februar og måneden ud, blev et nyt nummer dagligt tilgængeligt på streaming-tjenesterne, indtil det 28-numre-lange album var udgivet i sin helhed på månedens sidste dag.  

Pede B’s evner som historiefortæller kommer til udtryk på mange af numrene. Emner som moderne dating-kultur, eskapisme, døden og spørgsmålet om man kan være venner med mennesker, der har andre holdninger end én selv, tages blandt andet op på albummet 28 DAGE EFTER.


Jonny Hefty & Jøden

Ukrudt forgår ikke så let. Det gør krudt i røven heller ikke!

Omkring sidste årsskifte blev Aalborgs undergrundsborgmester ramt af kræft – derfor blev alle annoncerede koncerter udskudt. Men nu er Jonny Hefty atter Jonny Kræftfri og klar til at rocke mikrofonen, hvilket stod klart for alle, da Jonny Hefty & Jøden var et af aftenens højdepunkter og ramte alle generationer, da Dansk HipHop fejrede sin 40-års fødselsdag i Forum. Og det skal naturligvis fejres med fest, lædervest, bar mave og rap-fyrværkeri.

Derfor er det os en udsøgt fornøjelse at annoncere, at Jonny Hefty & Jøden gæster din by. Med sig har de det bagkatalog du allerede holder hjemmefest til; bl.a. Gamle Dreng, Hamrer Løs, Muggen Røv, Kom Igen, Kylling

Kom og få en musikalsk fælleskrammer


Det praktiske

Arrangør: Tobakken
Doors: Kl. 19:00
Info til kørestolsbrugere: Billetter til kørestolspladser på Tobakken købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 alle hverdage fra kl. 10:00 til 16:00.