Mumle

  • Dato: 27. februar 2026
  • Tidspunkt: 20.00
  • Sted:
    Tobakken
    Gasværksgade 2
    6700 Esbjerg
  • Billetpris: 285 kr.

Efter en debut-festivalsommer med mere end 20 koncerter i eget navn, proppede telte og fyldte pladser, er Mumle et veletableret navn på den danske musikscene. Nu kommer hun til Tobakken med alle sine hits

Mumle kickstartede sin musikrejse med nummeret Det Modsatte, som hurtigt skulle vise sig at blive et fuldstændig uundgåeligt hit. Siden har hun udgivet radiohittet Et For Dig og duetten med Svea S Hvor Solen Ik’ Skinner, som stadig ligger i toppen af både streaming- og radiocharts.

Bag Mumle finder vi Julia Kathrine Hansen, der hurtigt er gået fra ubeskrevet blad til en af de store nye stemmer på den danske musikscene. 

“Musikken har reddet min skæve personlighed. Jeg var nok blevet røvkedelig uden”.

På både gennembrudshittet, Det modsatte, og efterfølgende hits som Hvor Solen Ik’ Skinner udfolder Mumle sig som en stærkt solist, der forener poppens medrivende kvaliteter med ærlighed, humor og skæve betragtninger fra livets følelsesmæssige op- og nedture. 

Mumle er den lille stemme, vi alle har indeni os, som hverken er høflig, betænksom eller sød, men som bare først og fremmest er hudløst ærlig. Og det beskriver helt perfekt, hvilken musik Mumle laver. Det er humoristisk, det er ægte, det er enormt relaterbart, og så handler det i virkeligheden rigtig meget om selverkendelse og indeholder en god portion selvironi.

Hun bliver inspireret af de mennesker, hun omgås i sin hverdag; de ting, der sker for hendes veninder, de ting de taler om i gruppen, den måde de taler med hinanden, men også af tv-serier med sjove stereotyper eller ting hun falder over når hun sidder og stener, kickstarter fantasien og inspirationen hos Mumle.


Det praktiske

Arrangør: Tobakken
Doors: Dørene åbner kl. 19:00
Aldersbegrænsning: Der er ikke nogen aldersbegrænsning, men vi anbefaler, at børn følges med en voksen
Info til kørestolsbrugere: Billetter til kørestolspladser på Tobakken købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 alle hverdage fra kl. 10:00 til 16:00