Michael Schøt

4. marts
2026

Tobakken
Kl. 19.00
310 kr
Michael Schøt er klar til Tobakken med sit nye show Jubelpessimist! En aften med skarp satire, finurlige observationer og befriende grin i mørket


Det ene øjeblik bider man negle til verdens begivenheder, og det næste øjeblik griner man i afmagt. Det er præcis i rummet mellem de to følelser, Michael Schøt har befundet sig det meste af sin stand-up karriere.

Evnen til at fange tidsånden her og nu, men betragte den legesygt udefra har begejstret ikke bare publikum, men også anmeldere – der gennem årene har knyttet ord som “en af de bedste stand-up-komikere i Danmark”, “en komisk urkraft”, “virtuos” og “den absolut skarpeste og hurtigste satiriker i mediebilledet” på ham.

Jubelpessimist er et show om en evig optimist i en dyster verden. Et skud glæde, varme og grin til de mørke stunder.


“Folk tror jo nogle gange, at man er meget alvorlig, når man laver satire – men det er jo helt modsat. Man skal kunne finde det sjove og fjollede i noget, som resten af verden tager meget alvorligt. Det kan man også mærke i publikum. Det er som om, vi alle sammen kommer for at gemme os i teaterets mørke og grine af det hele sammen.”


Hvis ikke du er stødt på Michael Schøt før, så ville et godt sted at starte være Schøtministeriet, som hver uge udgiver satiriske taler, sketches og podcast. Eller måske podcasten Dybt Go’ Nat Danmark, hvor han sammen med kollegaen Mikkel Klint Thorius er stormet ind på podcast-hitlisterne med et comedy-panel-show. Hans seneste show Dæmonkrati blev hans bedst sælgende til dato og tourede landet rundt i flere omgange.

Læs mere
Praktisk info
Pris

310 kr

Dato

4. marts 2026

Spilletidspunkt

Kl. 19.00

Dørene åbner

Kl. 18:00

Opstilling

Nummererede siddepladser

Arrangør

Tobakken

Obligatorisk garderobe

 

Vi gør dig opmærksom på, hvis du har jakke eller andet overtøj med, så skal dette afleveres i garderoben. Det er ikke muligt at medbringe i salen. Garderoben er inkluderet i billetgebyret, så du har allerede betalt for garderoben, når du ankommer til Tobakken.

Kørestolsbrugere

Tlf. 76 10 90 10

Billetter til kørestolspladser på Tobakken købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 alle hverdage fra kl. 10.00 til 16.00