Kundo

  • Dato: 6. november 2025
  • Tidspunkt: 20.00
  • Sted:
    Tobakken
    Gasværksgade 2
    6700 Esbjerg
  • Kategori: Uncategorized
  • Billetpriser: 215 - 245 kr.

Kundo indtager Tobakken og fejrer udgivelsen af sit nye album 24

Kundo er en af tidens mest interessante stemmer i dansk hiphop.

Med et udsolgt Store VEGA, millionstreams og et album, der balancerer mellem rå følelser og eftertænksomhed, tager Kundo nu sit debutalbum 24 med ud i hele landet. Til november kan du opleve ham på Tobakken med et liveshow, der både samler og udfolder albummets stemninger.

24 markerer et vendepunkt for Kundo. Det nyligt udgivne album samler fortællingen om et liv i bevægelse – mellem Vejle og København, nat og dag, fest og eftertanke. Numre som Hvem Har Stedet, 02:34 og Hold Min Hånd har allerede manifesteret sig som centrale sange i et år, hvor Kundo har taget sit største skridt som kunstner til dato.

Live er Kundo intens, ærlig og til stede. Med band og stærke visuelle elementer skaber han en koncertoplevelse, hvor du bliver inviteret helt tæt på hans univers – et univers, der både hylder tvivlen, fejlene og det håb, der gemmer sig i overgangen mellem ungdom og voksenliv.

Kundos musik blander traditionelle rapbeats med mere poppede og melodiske elementer, hvilket skaber en helt unik lyd.

Efter massive festivalshows og en anmelderrost albumrelease, er det nu tid til at møde publikum i øjenhøjde – dér hvor sangene blev skabt: I spændingsfeltet mellem det nære og det store.


Det praktiske

Arrangør: Tobakken
Doors: Dørene åbner kl. 19:00
Aldersbegrænsning: Der er ikke nogen aldersbegrænsning, men vi anbefaler, at børn følges med en voksen
Info til kørestolsbrugere: Billetter til kørestolspladser på Tobakken købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 alle hverdage fra kl. 10:00 til 16:00