Kalaset

26. februar
2027

Tobakken
Kl. 20.00
175 - 350 kr
Kalaset tager deres energiske liveshow med til Tobakken

Glæd dig til en aften med fængende indiepop, insisterende synths og et liveshow, der ikke slipper sit publikum, før sidste tone har lagt sig. KALASET kommer til Tobakken fredag 26. februar 2027.

KALASET har på få år etableret sig som et af de danske bands, man for alvor skal opleve live. Med fængende melodier, tempofyldte numre og masser af synth inviterer de publikum helt ind i deres univers – og slipper dem ikke igen, før koncerten er slut.

Livet har altid været en central del af KALASETs udvikling. I 2024 samlede bandet mere end 10.000 mennesker på deres tour, hvor GAFFA kvitterede med seks stjerner. Siden er ambitionerne kun blevet større.

I 2025 tog KALASET endnu et markant skridt med albummet Poker, som GAFFA kaldte ”årets bedste danske album”. Samtidig fortsatte bandets stejle udviklingskurve på livescenen. Efter koncerten på Jelling Musikfestival skrev GAFFA, at ”hvert track føltes som en encore”, mens året kulminerede med to udsolgte koncerter i Falkonersalen i København.

Og det er netop i mødet med publikum, at KALASETs sange for alvor folder sig ud. Koncerterne bevæger sig mellem det eksplosive og det eftertænksomme, mellem fællessang og de øjeblikke, hvor et helt rum står stille. De dansksprogede tekster kredser om ungdommen, rastløsheden, stilheden og drømmene – pakket ind i et lydunivers, der både er energisk, melodisk og svært at stå stille til.

Nu er KALASET klar til næste kapitel. Efter udsolgte sale, anmelderroste koncerter og et album, der har cementeret bandets kunstneriske ståsted, tager de igen på turné rundt i Danmark.

Læs mere
Praktisk info
Priser

175 - 350 kr

Dato

26. februar 2027

Spilletidspunkt

Kl. 20.00

Dørene åbner

Kl. 19.00

Opstilling

Ståpladser

Varighed

75 minutter

Arrangør

Tobakken

Obligatorisk garderobe

 

Vi gør dig opmærksom på, hvis du har jakke eller andet overtøj med, så skal dette afleveres i garderoben. Det er ikke muligt at medbringe i salen. Garderoben er inkluderet i billetgebyret, så du har allerede betalt for garderoben, når du ankommer til Tobakken.

Kørestolsbrugere

Tlf. 76 10 90 10

Billetter til kørestolspladser på Tobakken købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 alle hverdage fra kl. 10.00 til 16.00