For første gang slår Tobakken dørene op for Etuden, som er en ny musikfestival, hvor du kan opleve de nyeste stemmer fra den esbjergensiske og nationale musikscene. Det bliver to dage med mulighed for at udforske nye musikalske landskaber. Er du selv musiker, kan du ansøge om at komme til at spille på festivalen. Læs mere i teksten
Early Bird
Hvis du køber din partoutbillet inden den 15. juni, kan du spare 90 kr.
Billetsalget begynder torsdag den 15. maj kl. 11:00.
Etuden er for dig, der elsker musikkens magi – både de intime øjeblikke og de store, elektriske liveoplevelser, der får kroppen til at vibrere. Her samles det eksperimenterende og det inderlige, det lokale og det nationale – alt sammen med én mission: at give plads til det nye, det modige og det uventede.
Programmet kommer til at udfordre grænselandet mellem genrerne, og du kan glæde dig til et program, der spænder fra klassiske kompositioner til eksperimenterende elektronisk musik, akustiske koncerter og alt derimellem.
Det bliver to dage dedikeret til det nye og spændende fra den nationale og lokale musikscene – og hvem ved, måske er det morgendagens stjerner, du møder her.
Så kom og bliv udfordret og hør noget nyt musik.
Etuden finder sted den 12.-13. september.
Program
Nye navne kommer løbende på plakaten, men allerede nu er de første artister klar. Du kan møde dem her:

Efter et årti på den danske musikscene som forsanger i Phlake, er Mads Bo Iversen nu klar til at tage sit første skridt som soloartist. Med en stærk trang til at skabe musik uden for bandets univers, præsenterer Mads nu soloprojektet Wads, hvor han har frihed til at eksperimentere og udtrykke nye sider af sig selv.
Musikken bevæger sig i grænselandet mellem elektronisk R&B og pop med et alternativt twist, en lyd han selv kalder “alternativ r’n’beat pop”.
Med sin stærke historie, unikke genre og ambitioner om både danske og internationale scener, står Wads klar til at præsentere sig som et navn, der giver dybde og autenticitet til den danske musikscene.

JJ Paulo er kendt i den danske musikbranche som et sprudlende, friskt og energirigt musikalsk bidrag til at nuancere udbuddet.
Blodet er afrikansk, sindet er midtjysk – og det musikalske udtryk og showmanship på scenen er af så høj international kvalitet, at den anerkendte BBC RADIO vært Raffaella Coleman, udtrykte: “JJ, you are an absolute star and when you blow up don’t forget about us”.
JJ Paulo er født i Tanzania, hvor musik og dans ofte er et kollektivt anliggende, og hvor alle deltager. Sådan er det også til JJ Paulos koncerter. Her leveres afrikanske rytmer med selvtillid, charme, humor og ikke mindst én utrættelig energi, som resulterer i smil, grin og ild i fødderne hos publikum. At være til én af JJ Paulos koncerter er som at få et kys af afrikansk kultur – en kultur Paulo ønsker at sprede i hele verden.

Duoen, bestående af Line Gade og Sebastian Igens, voksede op i hvert deres hjørne af Danmark, men mødtes om musikken og skabte sammen ROYA. Sammen har de fundet opskriften på viral succes, og den indeholder blandt andet nordisk melankoli, poppede house-produktioner og en vokal, der får hårene til at rejse sig.
Det var en video på Instagram med nummeret “Cruise”, der katapulterede ROYA til den internationale scene, hvor de nu har over 550.000 følgere og mere end en million månedlige lyttere på Spotify.
Inden da havde de allerede beriget os med numre som Kinda Sad, Feel Something og Ain’t Just a Game, som gør dem til en duo, du skal holde godt øje med.
Vi spår store ting for ROYA i fremtiden, og anbefaler dig at hoppe med på rejsen allerede nu – den er kun lige begyndt!

Ginne Marker er tilbage med ny energi, ny musik og nyt band.
Det musikalske udtryk spænder vidt, og med en klar intention kredser musikkens indpakning altid om stærke, autentiske sange, direkte fra hjertet. Udført med en unægteligt musikalitet, der synes ubesværet, når hun bevæger sig rundt i alt fra soulfyldt pop og indie til singer/songwriter.

Den danske rapper og ordsmed Carl Knast spiller til Etuden. Hans originale punchlines, skarpe observationer og helt eget take på alvorlige emner, tilføjet stramme og skæve beats, udgør tilsammen Carl Knast’ helt særegne og stærkt vanedannende lyd.
Han har udgivet stærke singler som “Stank”, “Hjem Uden Klaver”, “Glad Idiot” og “Træmand” og senest “Vennesangen” med Andreas Odbjerg.

Viva la Wolfe er lyden af møtrikken, der ikke længere vil sidde fast i maskinen. Med en intens og aggressiv fremtræden, svinger Viva la Wolfe som et pendul mellem det melankolske, det vulgære og det smukke – og efterlader med deres kompromisløse rock lytteren på en smal sti, vindblæst og eftertænksom.
Musikken trækker på den rå og beskidte grunge tone fra 90’erne, der lader det dystre og upolerede komme frem fra dybet, og giver plads til dyrkelsen af urolighed og kaos. Altsammen får det lejlighedsvist selskab af 70’er inspireret impulsivitet, atmosfæriske udfoldelser og dynamiske skift. Dette sammensat med akustiske momenter, og tankefulde øjeblikke, sænker lytteren ned i et hav af det vulgære og smukke i tilværelsen.

Beat The Rush er en dansk duo bestående af Mikkel Stokholm og Jesper Borg. Bandet blev dannet i Esbjerg i 2022 og kombinerer elementer fra elektronisk musik, indie og alternativ pop.
Deres musik forener stærke melodier, poetiske tekster og en dynamisk blanding af elektroniske beats og liveinstrumenter. Resultatet er et originalt og internationalt lydunivers, der henvender sig til både klubpublikummet og de mere eftertænksomme lyttere.

Glæd dig til lokale TiLiSA x RubThiel, som sammen står på scenen til Etuden.
Med rødder i Rytmisk Farvelade Forening og en baggrund præget af mange års musikalsk erfaring, er TiLiSA en kunstner, der ikke gemmer sig bag noget. Hendes stemme er stærk og sårbar på én gang, og hendes tekster kredser om det skæve, det smukke og det helt menneskelige. Hun balancerer flydende mellem rap og sang – båret af produktioner der løfter, og en lyrik der river. TiLiSA skaber et rum, hvor publikum både bliver ramt og rummet – hvor det er svært ikke at blive hængende
RubThiel er rapperen Ruben Kyed og produceren Søren ‘6Løber’ Thielsen. Deres tilgang til rap er ikke bare noget du lytter til – det er en rejse, en eksperimentel ekspedition der udfordrer tyngdekraften i både lyd og flow.
Gruppens rødder stammer fra Farveladen, hiphop-fællesskabet, der er kendt for at dyrke den autentiske og ufiltrerede hiphopkultur. Her er musik ikke bare noget du hører – det er en livsstil, en bevægelse, et fællesskab. Og RubThiel leverer netop den type musik, der føles som en naturlig forlængelse af dette univers. Så hvis du er klar til at forlade jorden og dykke ned i en eksperimentel verden, hvor lyd og lyrik smelter sammen på måder, du ikke har oplevet før, er RubThiel din billet til stjernerne.
Open Call! Vil du spille på Etuden?
Er du musiker og ønsker at dele din kreative vision med verden? Så er det nu, du kan ansøge om at spille på Etuden.
Vi søger et mangfoldigt program, der spænder fra klassiske kompositioner til eksperimenterende elektronisk musik og alt derimellem.
Med andre ord: alle interesserede musikere kan ansøge – uanset genre og køn – bands, solister, DJs og producers, nye musikere, som ønsker at nå ud til et publikum.
Hvordan ansøger du?
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- En pressetekst og kort præsentation af dig selv, din musik, og hvad du vil bidrage med til festivalen, herunder tekniske krav for din optræden
- 1-2 artistfotos
- En eller flere af dine egne værker/kompositioner
Ansøgningen sendes til: opencall@tobakken.dk
Ansøgningsfrist: Den 1. august 2025
Hvad vi tilbyder:
- Mulighed for at optræde foran et dedikeret publikum
- Professionel produktion og støtte til din optræden
- En platform for at netværke med andre kunstnere og musikprofessionelle
Vi glæder os til at høre din musik og skabe en uforglemmelig festivaloplevelse sammen!
For ansøgningsdetaljer og spørgsmål, kontakt os på: info@tobakken.dk
Etuden, hvad for noget? Bag om Etuden
Festivalen bliver en årligt tilbagevendende begivenhed med ambitionen om at bringe ny, spændende national musik i spil og samtidig give plads til originale ideer, skæve perspektiver og nyskabende lyduniverser, der findes lokalt i Esbjerg.
Med Etuden vil Tobakken bidrage aktivt til udviklingen af det lokale musikmiljø. Lokale musikere kan nemlig ansøge om at spille på festivalen.
Festivalen er født ud af et tæt samarbejde med Tobakkens Advisory Board, som består af lokale musikforeninger og ildsjæle i Esbjerg, og festivalen har dermed en stærk forankring i det lokale kulturliv.
Navnet Etuden kommer af det franske étude – “øvelse” eller “studie” – og afspejler festivalens sjæl: et sted for musikalsk udvikling, fordybelse og eksperimenter. Og som publikum får du mulighed for at udforske en masse musik og genre, som du måske ikke har oplevet før.
Det praktiske
Arrangør: Tobakken