Morgendagens stjerner indtager Tobakkens store scene
For første gang rykker Kulturskolens rytmiske elever ind på Tobakkens store scene – en scene, der gennem tiden har været indtaget af nogle af landets største navne. Nu er det de spirende talenter og morgendagens stjerner, der får muligheden for at stå i rampelyset.
Glæd dig til en aften med masser af energi og spilleglæde, når en række bands og orkestre fra Kulturskolens afdelinger i Esbjerg Kommune går på scenen. Publikum kan se frem til et varieret repertoire, der bevæger sig på tværs af genrer inden for den rytmiske musik.
Oplev talent, udvikling og musikalsk fællesskab – helt tæt på.