Allan Olsen

14. november
2026

Tobakken
Kl. 20.00
405 - 505 kr
Allan Olsen lancerer sit nye band-projekt, Allan Olsen & Det Sidste Slæng, som selvfølgelig kommer forbi Tobakken i Esbjerg


Bemærk, der er begrænset siddepladser i salg på 2. balkon – ellers er det en stående koncert.

“Når vi dukkede op ved køkkendøren, mig og et par kam’sjukker, sagde min mor: ‘Nåe, kommer du nu dér med hele dit slæng?’ Og i selve ordet – ‘slæng’ – lå hendes erfaring: Om lidt er køleskabet rippet, tæpperne svinet til af ørkenstøvler og højrøstet roderi. Sådan som man kunne forvente sig, når ‘Allan og hele hans slæng’ kom forbi… siger Allan Olsen.

Et slæng er en flok sammensvorne. En gruppe med gensidig tillid, fælles skæbne og rastløs bevægelse mod et løst defineret mål. Og netop sådan føler Allan Olsen sig igen – sammen med et rigtigt orkester.

Efter den succesfulde Rygter fra Randområderne-turné med bandet Norlan har Allan samlet et nyt slæng. Et hold, der kan garantere både musikalsk tyngde, godt humør og måske et tømte køleskabe eller to:

Det Sidste Slæng består af:

  • Jesper Haugaard – Bas / kontrabas
  • Mads Andersen – Trommer
  • Rune Kjeldsen – Guitar
  • Anders Pedersen – Guitar / lap steel / mandolin
  • Dan Hemmer – Orgel / keyboards

Det kan kun blive godt.


“Realistisk set tror jeg, kalenderen går mere imod det simple og enkle – det helt lille solo-slæng – end mod de store spæjt og narrestreger med 10 mand på landevejen. Så ja, dette kunne godt blive min sidste band-turné. Men man ved aldrig…”


Allan Olsens sangskat tiltrækker alt fra sprælske ungharer til lyttende sølvræve. Og for sangskriveren selv er netop den blanding et privilegium:

For mig er et sådant broget publikum det største privilegium, man kan ønske sig i showbizz.

Repertoiret på efterårsturneen med Allan Olsen & Det Sidste Slæng vil naturligvis bestå af elskede Olsen-klassikere, nyere sange, samt et bredt udsnit af perlerne fra sangsmedens store bagkatalog.

Læs mere
Praktisk info
Priser

405 - 505 kr

Dato

14. november 2026

Spilletidspunkt

Kl. 20.00

Dørene åbner

Kl. 19.00

Opstilling

Stå- og siddepladser

Varighed

90 minutter

Arrangør

Tobakken

Obligatorisk garderobe

 

Vi gør dig opmærksom på, hvis du har jakke eller andet overtøj med, så skal dette afleveres i garderoben. Det er ikke muligt at medbringe i salen. Garderoben er inkluderet i billetgebyret, så du har allerede betalt for garderoben, når du ankommer til Tobakken.

Kørestolsbrugere

Tlf. 76 10 90 10

Billetter til kørestolspladser på Tobakken købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 alle hverdage fra kl. 10.00 til 16.00