Alex Vargas

  • Dato: 28. november 2026
  • Tidspunkt: 20.00
  • Sted:
    Tobakken
    Gasværksgade 2
    6700 Esbjerg
  • Billetpris: 385 kr.

Efter en udsolgt koncert i Falkonersalen og udgivelsen af ny musik, drager Alex Vargas til efteråret 2026 ud på en tour med 16 koncerter – og finalen finder sted på Tobakken

I foråret blev Danmark introduceret til en ny, elektrisk energi fra Vargas, som med optimisme og bevægelse har taget hul på et nyt musikalsk kapitel. Hans lydunivers opfordrer publikum til at give slip – og overgive sig til nuet og det uventede.

Med singlen Get Right føjer han et dybere lag til fortællingen – en skildring af indre uro, men med håbet som styrende kraft. Sammen med numre som Something in the Air og Lose Your Head tegner det billedet af et kommende album fyldt med personlig dybde og musikalsk overskud fra en kunstner, der stadig rykker grænser 10 år efter sit gennembrud.

Som Get Right understreger, udfordrer Alex Vargas sig selv og sin lyd mere end nogensinde. Det har blandt andet ført til overraskende optrædener som et DJ-set til Distortion, en energisk natklubkoncert på SØPAVILLONEN og en intens showcase på SXSW i London.

På Tobakken kan du opleve kulminationen på denne rejse – det sidste eksplosive show på touren.


Det praktiske

Arrangør: Tobakken
Doors: Kl. 19:00
Garderobe: Der er obligatorisk garderobe til koncerten. Læs mere på Praktisk Info.

Info til kørestolsbrugere: Billetter til kørestolspladser på Tobakken købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 alle hverdage fra kl. 10:00 til 16:00.