Praktisk info

Her finder du info om parkering, adgangsforhold og anden praktisk info om spillestedet Tobakken



Parkering

Det er gratis at parkere i området omkring Tobakken – men nogle steder er der tidsbegrænset parkering. Det gælder blandt andet på Tobakkens p-plads på Fynsgade og på Broen Shoppings p-plads. Husk at stille p-skiven, hvis du vil undgå bøder.


Siddepladser

Til stående koncerter på Tobakken er det som udgangpunkt ikke muligt at få en stol at sidde på under koncerten, og der vil ikke være stole tilgængelige på balkonerne.

Ved udvalgte stående koncerter vil det være muligt at købe en siddeplads på balkonen. Dette vil fremgå tydeligt ved det enkelte arrangement.


Info til kørestolsbrugere

Billetter til kørestolspladser på Tobakken kan udelukkende købes via Billetten, som kan kontaktes på telefon 76 10 90 10 på hverdage fra kl. 10:00 til 16:00. Husk at sige, at du skal bruge en kørestolsplads, når du bestiller, og gør venligt opmærksom på, hvis du ønsker at have en ledsager med dig. Ledersager skal have et godkendt ledsagerkort.

Der er tre handicappladser i Store sal og tre ledsagerpladser. Disse findes på 1. balkon.


Doors

Dørene til Tobakken åbner som regel 1 time inden eventet begynder. Kom i god tid – så undgår du at stå i kø ved indgangen, og du er sikker på at opleve hele koncerten.


Garderobe

Overtøj afleveres i garderoben, inden du går ind på spillestedet. Det koster 30 kroner at bruge garderoben.